Loyal to Flamingos raserer CollerupZoo!

Kalder alle tropsspejdere med flair for ballade og bandekrig! Kom på det fucking sygeste kursus på Colleruphus!

På PLan Colleruphus arbejder vi med det, der giver mening. Vi gør det let at anvende, og pakker det hele ind i en fantasiramme med masser af kant og dumme ordspil. I løbet af kurset kommer vi bl.a. til at arbejde med forløbstanken i praksis, masser af individuel feedback, personlig udvikling og ledelse i øjenhøjde. 

På jeres kursus kommer vi til at arbejde med styrkebaseret ledelse. Det betyder, at vi arbejder med det du er god til, bringer det i spil, og udvikler det. Du bestemmer, hvornår du vil træde i karakter, og er selv med til at bestemme, hvad du vil have ud af kurset. 

Vi har pakket hele ugen ind i en fantasiramme, der er helt skudt af, hvor Zoologisk Have møder bandemiljøet. Der vil blive kastet håndtegn, handlet med narko (det er flormelis, slap af) og spyttet gunbars!

Bjørndidos kører en voldelig og intens bandekrig mod Loyal to Flamingos, og I vil få en vigtig rolle at spille, når de nye territorier tegnes op på streeten, yo!

Vores fokus er både på udvikling og dumspilning, og du behøver ikke tage elefanthue med. Vi har én, du kan låne.